Bitter nok: her er ensianen
»Bittert er bedre«, siger englænderne. Intet kunne være mere sandt, når det gælder ensian, en kosmopolitisk plante med en bitter smag, som er yderst gavnlig for leveren og fordøjelsessystemet. Lad os sammen opdage ensianens egenskaber, fordele og anvendelser.
Indholdsfortegnelse:
Hvad er ensian?
Hvor kommer ensian fra?
Hvad bruges ensian til?
Hvordan bruger man ensian?
Nysgerrighed om ensian
Hvad er ensian?
Med navnet »ensian« henviser vi til slægten med omkring 400 forskellige arter, som alle hører til familien Gentianaceae. Det er en kosmopolitisk plante, da den findes i sine mange varianter over hele verden. Mange sorter har interessante fytokemiske og farmaceutiske egenskaber.
For at beskrive ensian skal vi se på, hvor den findes: På mellemlange breddegrader og i bjergområder har vi en langsomt voksende urteagtig flerårig plante, 40 til 120 cm høj, mens ensian i tropiske og subtropiske områder ser ud som en lille busk. Alle sorterne er kendetegnet ved en stor, stærkt forgrenet rod, der er mørk på ydersiden og gul på indersiden, og det er den del, der bruges i madlavning og til medicinske formål.
Hvor kommer ensian fra?
Centrum for ensianens biodiversitet erHimalaya, hvor planten sandsynligvis stammer fra og senere spredte sig i talrige varianter i Europa og Asien. På vores halvø finder vi hovedsageligt Gentiana lutea L., som vokser på enge og græsgange i bjergområder og subalpine områder. Denne arts blomster sidder sammen i toppen af stænglerne og har en dyb gul krone, nogle gange med små mørke pletter.
Hvad bruges ensian til?
Hvis vi sammenligner traditionelle medicinske tekster med nyere videnskabelige undersøgelser, vil vi se, at de er enige om nogle meget nyttige egenskaber ved ensian, især dens antiinflammatoriske, vanddrivende og beskyttende kraft for leveren og fordøjelsessystemet.
Da ensian, som vi har set, er en »kosmopolitisk« plante, er den altid blevet brugt i traditionelle farmakopéer på forskellige kontinenter til behandling af hepatitis, hudlidelser, dysenteri, feber og andre lidelser. Den anses for at være vigtig på grund af sine antiinflammatoriske, sammentrækkende, vanddrivende og leverrensende egenskaber, og den bruges derfor i vid udstrækning i koncentrerede formuleringer som et tonikum for fordøjelsessystemet og til at rense mave, lever og urinveje. I vores land blev rødderne af ensian lutea udblødt i alkohol brugt på huden til at behandle gigt og neuralgi.
Moderne undersøgelser af plantens fytokemiske indholdsstoffer har bekræftet mange af disse traditionelle anvendelser.
Hvordan bruger man ensian?
Den del af planten, der skal bruges, er rhizomet (roden), som skal rykkes op med rode, når planten er i sin hvileperiode (efteråret), og derefter tørres. Med sin karakteristiske bitre smag bruges ensianrodsprodukter til at stimulere appetitten og fordøjelsen, da den bitre smag stimulerer de celler i hjernebarken, der aktiverer spytsekretion og maveaktivitet, hvilket igen stimulerer appetitten og fordøjelsen.
I køkkenet: Den tørrede og hakkede eller malede rod bruges i forskellige regioner i Italien til fremstilling af aromatiske vine, bittertoniske likører, ensianfordøjelsesslik og -tabletter. For at få det fulde udbytte af dens afførende og fordøjelsesfremmende egenskaber anbefales det dog at tage den i form af en infusion. Det er derfor, vi har valgt denne plante til vores Remedium No. 4 – Tømmermænden kompleks opskrift bestående af 12 særligt udvalgte urter, der sikrer en foryngende og genopbyggende følelse, især når man har »tømmermænd«.
Nysgerrighed om ensian
Navnet ensian siges at stamme fra navnet på den sidste illyriske konge, Gentius, som først opdagede rhizomets medicinske egenskaber og brugte det til at kurere pest i 167 f.Kr.
Pas på ikke at forveksle gentian lutea med Veratrum album, en giftig plante, der vokser mere eller mindre de samme steder i vores land. Hvis der ikke er blomster (som er forskellige for de to planter), har veratro altid vekslende blade, mens ensian har modsatte blade.
Ensian er en truet og derfor beskyttet art i Italien og kan derfor ikke høstes frit (medmindre man vil begå en forbrydelse)! Det er derfor bedre at købe den tørrede rod direkte i en urtebutik.
Bibliografi
- Mirzaee, Fatemeh et al. »Medicinal, Biological And Phytochemical Properties Of Gentiana Species«. Journal Of Traditional And Complementary Medicine, bind 7, nr. 4, 2017, s. 400-408. Elsevier BV, doi:10.1016/j.jtcme.2016.12.013. Tilgået 11. maj 2021.
- Luciano, Riccardo og Carlo Gatti. Spiselige spontane urter. Araba Fenice, 2014.