Helichrysum, det gyldne symbol på middelhavsmaquis.
En vild plante, hvis farve og duft minder os om varme sommerdage ved kysten. Opdag historien, egenskaberne og fordelene ved middelhavsguld.
- Botanisk anatomi
- Oprindelse og levested
- Egenskaber og fordele
- Sådan bruger du den
- Kuriositeter
- Bibliografi
Helichrysum: botanisk anatomi
Helichrysum, Helichrysum italicum, er en vild, flerårig plante, der tilhører Compositae- eller Asteraceae-familien. Dens udseende er typisk for suffruktplanter, hvilket betyder, at den udvikler sig med en træagtig forgrening ved basis og en urteagtig konsistens i spidsen. Den har en stærkt forgrenet, busket vækst, men bliver sjældent højere end højst 70 cm.
Dens små stængler er meget karakteristiske, buede og opstigende i en askegrå farve, dækket af sølvfarvede hår. Men den mest genkendelige del af planten er helt sikkert de lysegule blomster, der sidder i tvekønnede blomsterstande med en krone, der ender i 5 trekantede hovedlignende flige. Det er dem, der fra juni og hele sommeren afgiver en umiskendelig karakteristisk aroma.

Helichrysum: oprindelse og levested
Navnet på denne plante beskriver straks farven og formen på dens blomsterhoveder: Det stammer fra de græske ord helios (sol) og chrysos (guld). Den stammer fra Middelhavsområdet i Sydeuropa og det nordvestlige Afrika. I Italien finder vi den ofte i den sydlige del og på øerne, men meget sjældent i den nordlige del.
Helichrysum er især velegnet til områder, der er vanskelige at dyrke, som f.eks. klippeskråninger, kystklitter og stenet jord. På grund af dens mange egenskaber er der dog også fundet måder at dyrke den på, og den er ikke længere kun en vild art. Selv om dens ringe frostbestandighed og høje lyskrav til blomstring kun gør det muligt at dyrke den i milde, solrige områder.
Helichrysum: egenskaber og fordele
Denne plante har været brugt i folkemedicinen siden oldtiden, begyndende med egypterne og grækerne. Dens mange egenskaber er hovedsageligt koncentreret i blomsterstandene, men fås også fra den værdifulde æteriske olie, der kan udvindes af blomsterne. Takket være et højt indhold af polyfenoler, flavonoider og coumariner er dens vigtigste virkning antioxidant. Helichrysum stimulerer også udskillelsen af galde, mavesyre og bugspytkirtel og har vanddrivende, krampeløsende, kolesterolsænkende og antiinflammatoriske egenskaber. Det bliver derfor straks indlysende, hvorfor den ikke kunne mangle i opskriften på en af vores urteteer.
L’elicriso è uno degli ingrediente che trovi nel nostro Remedium n. 7 – Detox, la tisana dalle proprietà depurative con un mix che unisce, fra gli altri, fieno greco, ortica e carciofo in un blend armonico e bilanciato nelle note amare e balsamiche, leggermente astringenti ma con una punta di dolcezza per un effetto disintossicante per l’organismo.

Helichrysum: hvordan man bruger det
Helichrysums blomster og blade minder om en blanding af lakrids og kamille og kan endda minde om en mild karryret, og derfor bruges den i salte opskrifter eller som krydderi i saucer.
Men endnu mere end i madlavningen bruges helichrysumblomster for deres kosmetiske egenskaber, der gør dem til en stærk allieret for huden. Takket være sine antibakterielle, beroligende og forfriskende egenskaber er helichrysum et værdifuldt naturmiddel, der kan hjælpe med at bekæmpe herpes, solskoldninger, rødme, kløe og milde forbrændinger eller blot gøre huden mere tonet.
Helichrysum: kuriositeter
- Det siges, at dens intense parfume gjorde det muligt for Napoleon at genkende Korsika, hans fødeø, da han stadig var på havet og ude af syne fra dens kyster, hvor helichrysum stadig vokser på en særlig rigelig måde i dag. Vidste du forresten, at helichrysum på fransk kaldes immortelle , fordi dens blomst ikke visner, selv efter at den er blevet plukket?
- I nogle italienske regioner kaldes den dog for åndemaner på grund af dens balsamiske egenskaber, der gør den til et naturligt middel mod hoste.
- Typisk for Sardinien giver den alkoholiske maceration af de blomstrende toppe en likør med en intens aroma og en udpræget aromatisk, behagelig bitter smag.


Bibliografi
- Léa Maupetit, Sæsonens blomster. Hippocampus, 2021
- Renata Bruni, Mirabilia. Botanik skjult i kunsten. Codex, 2018
- Anna Fontebuoni, Flora. Planter set tæt på. Gribaudo, 2019