Wilden.herbals mødes: Kærlighedens gestus. Interview med Johanna Tagada Hoffbeck

Det virker som en evighed siden Memories from the Ordinary, Johanna Tagada Hoffbecks første soloudstilling i Milano. Udstillingen, der var kurateret af Giulia Giazzoli og Joel Valabraga, fandt sted blandt resterne af september-socialiteten i TENOHA »s pop-up-rum. Et mødested, en butik, en restaurant og nu et referencepunkt for dem, der altid foretrækker research. Johanna« s var dog ikke bare en udstilling. På TENOHA lærte vi hendes kunst at kende og fik mulighed for at sætte pris på hendes research, referencer og veje. Og det var netop fra Wilden.herbals triade med Johanna Tagada og TENOHA, at dette interview og vores samarbejde blev født.

Johanna Tagada Hoffbecks kunst er intim og personlig, og mere end at handle om mennesker synes den at handle om omsorg. Bevægelse er det væsentlige sammen med ritualer og alle de små ting, der gør den menneskelige natur unik at udforske.

Johanna er fransk, født i 1990, bor i det travle London og dyrker et fysiologisk behov for at komme i kontakt med naturen, så snart hun kan. Når hun har et øjeblik for sig selv, vender hun tilbage til Alsace. Det, der for de fleste kan virke som flugt fra produktionens (også den kunstneriske) presserende rytmer, er for kunstneren netop selvforeskrevne kure, for kunstens Johanna elsker den enkle gestus, som kun i naturen synes at finde sit reneste udtryk for hende.

Som maler, skulptør, fotograf og filmskaber elsker den unge kunstner krydsfeltet mellem medierne, men hun giver ikke afkald på skabelsesritualet, der tager form af en næsten spontan fortælling. I en tid, hvor filosoffen Byung-chul Han teoretiserer og nedfælder »ritualernes forsvinden« på papir, starter Johanna derfra og med enkle kærlighedsbevægelser. Her er hendes historie.

På udstillingen i Milano er der to værker fra Gestures of Love-serien: Vil du fortælle os mere om denne nye serie?

Det er en serie malerier, der skildrer øjeblikke af ømhed og kærlighed mellem mennesker i form af hverdagens fysiske handlinger. Mit projekt startede i foråret 2020 under den første lockdown. Jeg tænkte meget over, hvordan jeg skulle male disse scener. Det står nu meget klart for mig, at trangen til at male disse portrætter opstod, da jeg for første gang afprøvede anti-Covid-reglerne på min egen hud: at bære maske, undgå kram med familie og venner, have få sociale interaktioner og på en begrænset måde. Da serien tog form, var jeg ikke klar over, at jeg skildrede øjeblikke, som jeg gik glip af – både som observatør og som hovedperson.

Nogle malerier er minder om almindelige øjeblikke i livet – som jeg oplevede sammen med min mand Jatinder eller med min svigermor Bibi. Andre er glimt af andre menneskers liv, som jeg har observeret på afstand, og som har fået mig til at smile: For eksempel da jeg så en far holde en nyfødt baby i Auroville i Indien i 2018. Jeg ønskede at bevare disse bevægelser som balsam for min hukommelse. De fleste af malerierne i denne serie er skabt med den akvarel, som har fulgt mig, siden jeg var studerende.

Teceremonien er et tilbagevendende tema i din poesi. Hvorfor er det så vigtigt for dig at dele enkle bevægelser, der kommer fra bevidste valg?

Efter min mening har vi en tendens til at nedtone værdien af enkle bevægelser og valg samt hverdagshandlinger. Det, vi vælger at købe eller spise, kan have en skadelig virkning på vores planet, men vores valg kan støtte samfundsorienterede, respektfulde og miljøvenlige virksomheder. Der er mærker med fantastiske markedsføringsstrategier, som spiller det grønne kort, men jeg håber, at flere og flere statslige regler og certificeringsorganer kan komme i spil for at reducere dette nonsens. Jeg håber også, at miljøcertificeringer kan blive gratis for små producenter, som i øjeblikket har store økonomiske vanskeligheder med at certificere deres økologiske produkter.

Mange af os har været i lockdown, selv jeg er det stadig her i England. Vi bør forstå, at ikke alle er så heldige at have et hjem, og vi bør handle for at hjælpe andre; dette øjeblik i historien er en utrolig mulighed for at vise os selv, at vi er mere empatiske og mere aktive i vores samfund. Gennem de sociale medier (som jeg forsøger ikke at bruge mere end 15 minutter om dagen, fordi de let opsluger mig) har jeg observeret, at der er flere og flere mennesker, der kan lide at lave mad til sig selv, vælge og købe kvalitetsingredienser i stedet for at bruge penge på tøj af lav kvalitet, som vi ikke har brug for. Og så er der flere og flere, der interesserer sig for havearbejde. Jeg synes, det er fantastisk! Det er vigtigt at have samvittighed og træffe ansvarlige valg, men det er også vigtigt at give plads til spontanitet, til andre og til livet i almindelighed. Som for mig er alt andet end intellektuelt.

Vil du anbefale en opskrift baseret på urter og planter (måske dem, du dyrker i din have!), som du bruger til dine infusioner?

Nu om dage blander jeg gerne tørret økologisk salvie, som jeg har dyrket i en container her i England, medtørret brændenælde, som jeg har dyrket i en spand i mit hjemland Alsace. Jeg kombinerer det med økologisk Gyokuro grøn te.

For nylig fik jeg den med en slags hjemmelavet»Chausson aux pommes« (en fransk butterdej i form af en lomme, red.) fyldt med æblekompot og kanel. Den rene fornøjelse ved denne dessert ligger uden tvivl i kombinationen af smag og minder: Japan og venner, England, mig, der købte den salvieplante sammen med min mand Jatinder for mange år siden, og så Frankrig og min familie.

© 2021 Wilden.herbals – Indholdet tilhører Wilden.herbals S.r.l., reproduktion forbudt. Fotos © Johanna Tagada Hoffbeck