Brændenælde, planten man tager for givet.
Brændenælden har ry for at være et skadedyr og en stikkende plante, men når man lærer den bedre at kende, viser det sig, at den gemmer på en lang række fordele inden for mange forskellige områder, fra medicin til madlavning og tøj.
Brændenælde: botanisk anatomi
Brændenælden, Urtica dioica L., er en flerårig urteagtig plante, der tilhører den botaniske familie Urticaceae.
De aflange, ovale blade med hjerteformet bund kan kendes på deres tandede rande og på den effekt, som de svidende hår har på vores hud. Hvem har ikke oplevet at brænde og klø mindst én gang i sit liv, sandsynligvis i en tidlig alder, på grund af et tilfældigt møde med denne plante?
For dem, der har undret sig siden, skyldes det tilstedeværelsen af giftstoffer som histamin, acetylcholin og eddikesyre, som findes i små sække inde i de meget tynde, hule nåle, der frigiver deres indhold, når bladene gnides.
Som alle tofrøbladede planter kan brændenælden kun bære hunblomster eller kun hanblomster. Det er små uanselige grønlige aks, som kommer frem fra juni til oktober. Frugten er et aks, som indeholder et enkelt brungult frø, der er afrundet foroven og spidst forneden. Bestøvningen sker hovedsageligt ved hjælp af vinden, så det er let at få klynger af hanplanter til at vokse tæt på klynger af hunplanter.
Og skulle du alligevel blive stukket af denne plante, er der et gammelt husråd, der kan komme dig til undsætning: Gnid nogle pebermynteblade eller brug et par dråber lavendelessens, som med deres bedøvende egenskaber vil give øjeblikkelig lindring.
Brændenælde: oprindelse og levested
Brændenælde vokser vildt og er udbredt over hele verden. De eneste steder, hvor den ikke er blevet identificeret, er i Arktis, Indien og Sydafrika. Den stammer fra de koldere områder i Europa og Asien, hvor den vokser i op til ca. 2500 meters højde.
Den foretrækker fugtige og kvælstofrige steder, gerne skyggefulde og i nærheden af vandløb. Den findes hovedsageligt langs veje, nær forladte huse og i ødemarker, men også i skovlysninger.
Brændenælde: Sådan bruger du den
Intet smides væk fra brændenælden: Nyttige stoffer med medicinske kræfter kan udvindes fra alle dens bestanddele (blade, rødder og stængel). Denne plantes egenskaber, som er blevet overleveret siden antikken, er mange, og det ville tage meget mere end en artikel at fortælle dem, her vil vi begrænse os til at opregne alle de fordele, der tilskrives brændenælde, og som for nylig er blevet videnskabeligt bekræftet: remineraliserende, vanddrivende, antireumatisk, antioxidant, antimikrobiel, mavesårsbekæmpende, sammentrækkende og smertestillende.
Ecco perché abbiamo scelto l’ortica come ingrediente del nostro Remedia n.7 – Detox, la nostra ricetta più giovane – per ora! – che ha effetti distensivi, rilassanti, e purificatori. Una tisana che ti consigliamo non solo in quei momenti in cui senti il bisogno di cominciare un nuovo periodo all’insegna del benessere, ma anche quotidianamente la mattina per un risveglio carico di energia e come accompagnamento dei pasti.
I bondetraditionen blev brændenælde også brugt til at lave et afkog mod hårtab og til at modvirke virkningerne af artrose. I køkkenet bruges den dog stadig i dag (altid efter blanchering for at fjerne den stikkende effekt) til omeletter, supper, risottoer, ravioli eller pastafyld og fermenterede drikke.
Brændenælde: kuriositeter
- I de skandinaviske lande var brændenælder et symbol på torden- og lynguden. For at undgå at blive ramt af lynet var det i middelalderen almindeligt at kaste et bundt af dem op på taget i håb om, at de ville få lynet til at afbøje mod jorden.
- På italiensk har brændenælden inspireret til en række negative vendinger som »gettare alle ortiche«, når man smider noget væk, som man ikke længere skal bruge, eller »qui ci crescono solo le ortiche« for at angive et øde sted. Det er sjovt at tænke på, at denne plante i vores land også er kendt som »brændende urt« eller »svigermors hævn«, fordi den siges at have påvirket hemmelige forlovede, som i smug måtte kaste sig ned i græsset for ikke at blive set.
- Nældeplanter er blevet brugt til tekstilfibre siden forhistorisk tid, længe før uld og bomuld. På grund af indholdet af klorofyl er brændenælde også perfekt til at farve tekstiler på en helt naturlig måde.
Bibliografi
- Gayle Engels & Josef Brinkmann, Brændenælde. American Botanical Council https://www.herbalgram.org/resources/herbalgram/issues/110/table-of-contents/hg110-herbpro-stingingnettle/
- Andrea Papini & Valentina Baronti, Kunsten at spise vildt. Brugen af vilde urter i folketraditionen. Sarnus, 2022
- Dorota Kregiel, Ewelina Pawlikowska & Hubert Antolak, Almindelige planter med ekstraordinære egenskaber. Molekyler, 2018